Hvad er AcuNova akupunktur?

Akunova akupunkturDet er ikke hver dag, der opstår nye revolutionerende behandlingsmetoder, men det skete sidst i 1990’erne. På det tidspunkt så AcuNova, udviklet af danskeren John Boel, nemlig dagens lys. Navnet AcuNova står for ny akupunktur og siden 1990’erne er omkring 4000 behandlere blevet uddannet indenfor den nye metode. AcuNova har en rigtig god effekt på blandt andet smertepatienter samt blinde og svagtseende og er blevet taget rigtig godt imod af både sundhedspersonale, læger og alternative behandlere i hele verden.

Virker via nervesystemet

Hvor kinesisk akupunktur virker i kraft af de såkaldte meridianbaner, som er 14 energibaner, der løber gennem kroppen og har tilknyttet 365 akupunkturpunkter, virker AcuNova via nervesystemet. En af de store fordele ved AcuNova er, at der er utrolig let at lære at anvende metoden. Det kan læres i løbet af 3 dages intensiv undervisning, hvorefter metoden kan praktiseres.

Godt til kroniske patienter

AcuNova har vist sig at være redningen for rigtig mange kronisk syge patienter, der har fået den besked fra det konventionelle sundhedssystem, at lægevidenskaben ikke kan hjælpe dem mere og, at de derfor må lære at leve med deres sygdom og de smerter, der følger med. Grunden til at AcuNova er redningen for mange er, at der omkring og i alle vores led er punkter, som når de stimuleres har en positiv virkning på o. 80 procent af de kroniske patienter, som sygehusene opgiver. En rigtig god ting ved AcuNova er, at der ikke er nogle bivirkninger ved behandlingen.

Genstarter kroppens helingsproces

Når vores krop er rask reparerer den hele tiden sig selv. Det er en helt naturlig helbredelsesproces, men kan af og til blive forstyrret eller blokeret af:

  • Forgiftning
  • Stråler
  • Arvelige forhold
  • Trauma
  • Virus
  • Bakterier
  • Mangel på næringsstoffer

Det, AcuNova kan, er at genstarte kroppens naturlige helingsproces, når den bliver blokeret eller bremset. Det vil sige, at man med AcuNova kan bruge naturens egen helingsmetode til at behandle problemets årsag fremfor kun symptomerne.

AcuNova og forskning

Det var som tidligere skrevet John Boel, der opdagede og udviklede systemet AcuNova i 1990’erne. Det han opdagede var, at der rundt om alle vores led ligger nogle reflekspunkter (krystaller), som er meget følsomme. Punkterne har forbindelse til hjernens forskellige afsnit. AcuNova akupunktur har være genstand for en god del forskning, som har vist at AcuNova har nogle væsentlige potentialer, som ikke før er set indenfor noget kendt sundhedssystem. Siden AcuNova blev udviklet i 1990’erne, er metoden blevet udbred over hele verden. Den er præsenteret på adskillige internationale læge- og akupunkturkonferencer og på grund af sin opdagelse er John Boel som den eneste i verden blevet hædret med titlen ”Århundredets akupunktør”.

Hvad virker AcuNova ikke på?

Metoden virker ikke på kræft, AIDS, dissemineret sklerose, parkinsons syge, muskelsvind, alzheimers, cystisk fibrose, diabetes, medfødte syndromer og mentale sygdomme. Patienter, der skal i behandling, skal sørge for at få de nødvendige mineraler, vitaminer og næringsstoffer inden behandlingen starter.

Hvad virker AcuNova på?

Erfaringsmæssigt virker AcuNova på omkring 80 procent af alle patienter, der lider af:

  • Akutte smerter for eksempel fra sportsskader
  • Smerter der er kroniske for eksempel fra gigt mm.
  • Organiske sygdomme
  • Svagtseende og blinde

Boel Moderne Akupunktur

AcuNova er en del af et behandlingssystem, der hedder Boel Moderne Akupunktur (BMA) og består af 10 forskellige metoder, som hver især er velegnet til behandling af forskellige sygdomme. De ti metoder kan anvendes hver for sig eller flere sammen alt efter symptomer og sygdom. For eksempel kan AcuDNA bruges i samspil med AcuStomach til behandlingen af arveligt betingede mave- og tarmproblemer. Eller drejer det sig om en øjenpatient, kan AcuDNA bruges i samspil med AcuChronic. Det er et utrolig fleksibelt og bredt system, der har stor effekt.