Elektroakupunktur – Hvordan virker det?

elektroakupunkturAkupunktur udspringer af den ældgamle kinesiske viden om energi og balance i kroppen. I den kinesiske lægekunst arbejder man med at genoprette kroppens naturlige balance ved at få energien -Qi – til at flyde uforstyrret gennem kroppens meridianbaner. Elektroakupunktur bygger på den samme tilgang som traditionel akupunktur, men her forstærkes virkningen gennem elektriske impulser.

Indenfor akupunktur er det altså målet at styrke balancen i kroppen. Det gøres ved at påvirke nogle punkter – akupunkturpunkterne – som har forbindelse til meridianbanerne. Sygdom og gener opstår, når der bliver ubalance i kroppens energiflow. Det vil sige, når den energi, der helst skal flyde frit, bliver blokeret eller formindsket, fungerer kroppen ikke optimalt. Som eksempel kan vi tage et elektrokardiogram (EKG). Et hjerte, der er svagt, har svagere udsving end et hjerte, der er sundt og stærkt. Man kan sammenligne de elektriske ledninger vi benytter for at få strøm i vores huse mm. med de energikanaler, der er i vores kroppe. I kroppen er det bare såkaldt bioelektrisk energi, der strømmer igennem kanalerne.

Gammel visdom

Den viden har eksisteret i Kina i flere tusinde år. Derfor har man arbejdet med kroppens energikanaler – meridianbaner – som basis for helbredelse blandt andet via akupunktur. Brugen af nåle er en måde, hvorpå man kan nå de punkter, der er med til at regulere energien i kroppen. Ved hjælp af nålene kan eventuelle blokeringer fjernes og energien kan igen komme uhindret rundt i kroppen.

Ny viden

Det har vist sig, at det i forhold til nogle lidelser og tilstande kan have en større effekt, hvis der sendes en ganske svag strøm igennem de nåle, der er sat i akupunkturpunkterne. Den forøgede stimulering gennem strømmen er med til yderligere at løsne muskelspændinger og er i tillæg med til at dæmpe eller sågar blokere smertesignaler sendt fra hjernen. Der er også udviklet en form for elektroakupunkturpen, som kan anvendes i stedet for nåle. Den kan både benyttes til punktsøgning og elektroakupunktur. Elektroakupunktur er især velegnet til muskelspændinger, smertebehandling, sportsskader, overbelastningsskader, ledproblemer mm.

Elektroakupunkturpennen

Den føromtalte elektroakupunkturpen er udviklet i et samarbejde mellem erfarne akupunktører og elektronikingeniører. Pennen kan skabe lavfrekvente svingninger, der ligner den bioelektriske energi, som kroppen allerede indeholder. Når pennen møder et akupunkturpunkt optager kroppen energien direkte og let. Med pennen kan man følge de enkelte meridianer i klientens krop uden at skulle benytte nålene. Alt arbejder foregår udenpå huden og kan foretages meget systematisk.

Hvornår må elektroakupunktur ikke bruges?

Der er imidlertid en del tilfælde, hvor elektroakupunktur ikke skal benyttes. De mest almindelige er listet op herunder. Det drejer sig om følgende tilstande eller områder:

  • Ved graviditet
  • I de tilfælde, hvor en patient har pacemaker, myocardinale defekter eller arytmi
  • Ved epilepsi samt diabetesneuropati. Ved diabetesneuropati har klienten føleforstyrrelser og kan derfor ikke mærke udgangseffektens øvre grænse
  • I hjerteområdet eller nær det. Det gælder både på kroppens forside og bagside
  • Over pulsårer i ben og arme
  • Hoved og hals
  • Ved eksem, sår, forbrændinger, tatoveringer og andre læsioner
  • Arvæv og helt nydannet hud
  • Knoglebrud
  • Ved indopererede metaldele
  • Ved smerter der ikke er diagnosticerede

Meridianernes funktioner

Meridianerne er som før nævnt de energibaner, der transporterer vores livsenergi – Qi – rundt i kroppen. Der er 14 meridianbaner. De to af dem er styrende for de 12 resterende, som alle er tilknyttet et bestemt organ i kroppen. De 12 organmeridianer er:

  • Hjertemeridian – har en mental virkning
  • Tyndtarmsmeridian – påvirker slimhinderne og skaber spænding i kroppen
  • Blæremeridian – påvirker udskillelsesorganerne
  • Nyremeridian – påvirker udskillelsesorganerne og kredsløb
  • Kredsløbet – påvirker kredsløb
  • Tredobbelt varmer – kønsorganer, lunge, fordøjelse
  • Galdeblæremeridian – har den samme funktion som hjertemeridian
  • Levermeridian – udnyttelse af fødeindtaget
  • Lungemeridian – åndedrættet og krampetilstande
  • Tyktarmsmeridian – slimhinder og udskillelsesorganer
  • Mavemeridian – psykologiske funktioner, kredsløb, fordøjelse
    Milt/bugspytkirtel – bindevævet